Hvordan kan vi få gode ideer?

I vores iver efter at finde på nye ideer, der kan løse alverdens problemer – og måske endda gøre os rige og berømte – prøver vi blandt andet at genskabe de forhold, hvorunder andre menneskers ideer fostres. Hvermand køber bøger med succesfulde folks gode råd til inspiration. Etablerede virksomheder kigger nye virksomheder over skulderen og vice versa. Og ved universiteterne rejser vi verden rundt og betragter andre universiteter. Alle tænker vi: “Hvad gør de andre rigtigt? Hvordan kan vi gøre det samme? Hvordan kan vi også få gode ideer?”

Det er godt og fint og nogle gange interessant og spændende. Men måske skulle vi gentænke og starte et andet sted? Måske skal vi ikke blot kigge efter og replicere de fysiske omstændigheder. Måske skal vi også kigge efter, hvad der motiverer os til at få de gode ideer. Inden i os. Uden for os. Hvor vi er. Hver især. Individuelt. Kollektivt.

Siden 2005 har jeg hjulpet studerende med at finde, afklare og realisere deres ideer. I de senere år har jeg forsøgt at forstå, hvad det er der, der motiverer dem til at arbejde med egne som andres ideer. Og lad mig sige det med det samme: “It’s complicated”.

Opskrift på en god idé

Medierne er i stigende grad begyndt at sætte fokus på iværksætteri, innovation og i det hele taget det her med at få ideer. DR.dk beskrev i går en ung ph.d.-studerende, Simon Vilms Pedersen og hans fine ideer (se beskrivelse herunder). Simon får angiveligt sine ideer hjemme i lænestolen under dæmpet belysning og med en kop kaffe i hånden. Således fik han en idé om at minimere udledning af ammoniak ved hjælp af satellitovervågning. Ideen opstod i lænestolen, med en kop kaffe i hånden og mens han hørte høj musik. Så ud fra det er opskriften klar:

  1. Find dig en god stol
  2. Sæt en kop kaffe over
  3. Skru ned for lyset

Prøv det! Virker det? Har du fået en god idé? Hvad med nu? Eller nu?

Et par spadestik dybere

Jeg tror som sagt, at vi skal et par spadestik dybere, hvis vi ønsker at forstå, hvor de gode ideer kommer fra. Jeg tror, at vi i højere grad skal forsøge forstå, hvad der MOTIVERER os hver især til at få de gode ideer. Det er sjældent éntydigt og hver vores motivation vil typisk være en sammensat størrelse. Derudover er det min erfaring, at motivation kan ændre karakter over tid og fra sted til sted. Det er mit indtryk, at vi har en oprindelig, dybereliggende motivation og siden udvikler vores motivation i takt med, at vores indsigt og udsyn ændrer karakter.

For Simons vedkommende var det oprindeligt et ønske om at leve af at få ideer og skabe nye ting. Og måske et ønske om at blive som sin far…

Da Simon var barn, vidste han nemlig, at han ville have sit eget firma, og at han ligesom faren – som er entreprenør – ville leve af at få idéer og skabe nye ting.

I dag er Simons motivation, at ideerne får mulighed for at sprede sig og at han får mulighed for at skabe sig et forskernetværk inden for feltet.

Men inden ideen indfandt sig for fuld musik i lænestolen, skulle han først ud på en mark på Fyn med to professorer og måle udledningen i små vindtunneller. Her har vi fat i noget væsentligt, for ikke at sige afgørende. Simon havde en relevant viden og havde allerede beskæftiget sig med ammoniak, men især havde han en evne til at få øje på et relevant behov/problem. Så der er flere forhold, der kan hjælpe den gode idé på vej: Viden, erfaring og evnen til at få øje på et behov/problem. Alt det – og måske en god lænestol – og vi er godt i gang.

SATELLITOVERVÅGNING AF AMMONIAKUDLEDNING
27-årige ph.d.-studerende Simon Vilms Pedersen (SDU) har lige modtaget Det Europæiske Rumfartsagenturs bæredygtighedspris, Space for Sustainability Award. Space for Sustainability Award. Prisen uddeles en gang om året til en ung forsker under 30 år med en idé, der kan kombinere rumforskning med bæredygtighed.

Problemet, som Simon forsøger at løse, er at landbruget udleder store mængder ammoniak. Ammoniak er et vigtigt næringsstof for planterne på marken, men der udledes for meget af den til skade for både naturområder og menneskers sundhed. For den enkelte landmand er det vanskeligt at vurdere, hvor – og hvornår – han udleder for meget ammoniak. Simons løsning er at bruge data fra data til satellitter til at finjustere modellerne for ammoniakudledning.

ARTIKEL: 27 år, opfinder og dobbelt prisvinder: Simon vil stoppe landbrugets forurening fra rummet (dr.dk, 10. september 2019)

 

Startup teams i SUND Hub rejser samlet 60 millioner kroner

I SUND Hub kan studerende afprøve ideer, løse problemer og på anden vis arbejde med innovation og startups i praksis. Når de studerende kommer til hubben, kommer de jo ofte med en idé. Vi spørger nysgerrigt ind til problemet bag ideen, sparrer og giver råd ift. at afprøve de første løsninger samt ift. at vælge det rette marked, bygge en bæredygtig forretningsmodel etc. Det primære formål med SUND Hub er den studerendes læring i praksis. Ikke desto mindre finder vi det også interessant at måle på nogle af de parametre, som klassiske startup inkubatorer måler på, herunder virksomhedernes funding og omsætning.

Sidste år ved denne tid optog vi team nr. 50. I den forbindelse spurgte vi alle hubbens startups teams – nye som gamle – hvordan det gik med virksomheden. Undersøgelsen viste, at knap halvdelen af de 50 teams allerede havde rejst finansiering i størrelsesordenen 50.000 kroner til tocifrede millionbeløb (sidstnævnte blandt hubbens alumne teams). Endvidere havde flertallet heraf den første omsætning på plads. Samlet set havde disse teams rejst 37 mio kroner i funding og opnået en omsætning på 4 mio kroner. Endvidere havde de samlet lånt 6 mio kro og selv lagt 2 mio kroner i virksomhederne.

Siden er endnu et år gået og vi har atter stillet hubbens startup teams dette spørgsmål, dvs. hvordan det går med virksomheden. I løbet af 2019 har vi nu også åbnet dørene for studerende UDEN startup-drømme, men MED et ønske om at forstå, belyse og måske endda løse et givent sundhedsproblem. Ikke desto mindre har den samme andel – knap halvdelen af de nu 80 teams – fortsat rejst finansiering og skabt omsætning. En lang række teams er lykkedes med at få tildelt soft money, såsom Mikrolegat, Innobooster og EIT Health-grantet Headstart mm. Endvidere har flere teams rejst investeringer fra private investorer og selv lagt hånden på kogepladen med egne penge. Samlet set har disse teams nu rejst 60 mio kroner og skabt en omsætning på 13 mio kroner. Endvidere har hubbens teams samlet set lånt 7 mio kroner og selv lagt 13 mio kroner i virksomhederne.

Det glæder os, at så mange af vores teams i SUND Hub lykkes med at rejse midler til realisering af deres ideer. Vi skylder en stor tak til de mange medstuderende herovre, domæneeksperter og venner af hubben, der hjælper de nye teams, når der eksempelvis skal skrives ansøgninger og på anden vis rejses penge til udvikling og initiel drift af den spirende virksomhed.

Studerende giver problemet videre

Studerende stilles ofte en case fra virkeligheden som en del af deres uddannelse. Arbejdet med casen skal fremme den studerendes praktiske forståelse af feltet, der uddannes til samt fremme indsigt i, hvad der foregår “derude”. På den ene side giver det den studerende mulighed for at lære i praksis og på den anden får organisationen, der stiller problemet til rådighed, mulighed for at få vendt en problematik, måske endda få udviklet en løsning på denne.

Sagen er blot, at løsningerne som de studerede udvikler i disse forløb, kan være vanskelige at omsætte i praksis efterfølgende. Vi er derfor i gang med at teste en ny metode, hvor studerende giver problemet videre. Det foregår ved, at en første gruppe studerende går i dybden med problemudviklingen, dvs. forsøger at kvalificere forståelsen af problemet. Gruppen giver herefter deres findings videre til den næste gruppe af studerende, som arbejder med idéudviklingen, dvs. på at finde ideer til løsning af problemet “på skuldrene” af den første gruppes arbejde.

En gruppe studerende undersøgte således fornyligt problemfeltet i en udfordring, som Afdeling for Velfærdsinnovation (Københavns Kommune) og SUND Hub i samarbejde stillede dem:

 

Omkring 1/3 af alle over 65 år har mindst én faldepisode pr. år, og af de, som falder, er halvdelen udsat for gentagne fald. Nogle af de typiske faldårsager er svimmelhed, nedsat muskelstyrke, nedsat balanceevne, kognitivt svigt og glat underlag. Fald medfører store samfundsøkonomiske udgifter, da ca. 10.000 ældre får hoftebrud årligt, hvoraf ca. 95 % sker i forbindelse med et fald. Fald skaber utryghed, og hvis borger er utryg og bange for at falde, kan det medføre færre fysiske aktiviteter og at borger ikke tør gå ud (risiko for isolation). Ved at forebygge fald kan der skabes mere tryghed, borgers funktionsniveau (højere selvhjulpenhed) fastholdes samt færre indlæggelser med knoglebrud (uddrag af problembeskrivelse)

 

Efter tre ugers intenst arbejde tog vi på Københavns Professionshøjskole og forelagde her gruppens resultater for 60 studerende – nærmere bestemt socialrådgiver-, sygeplejerske-, katastrofe og risikomanagement- samt ernærings- og sundhedsstuderende – der ligeledes skulle arbejde med denne udfordring.

Her til morgen – seks uger senere – tager jeg nu atter ud på professionshøjskolen på Tagensvej. Denne gang for at lytte til de fagprofessionelle studerende og deres bud på en løsning. Jeg glæder mig til at høre, om og evt. hvordan de studerende her har grebet muligheden for at udvikle deres ideer på skuldrene af den forudgående problemudvikling.

PROOF OF PROBLEM: HVAD ER DIT PROBLEM?

I alle de år jeg har arbejdet med iværksættere, har jeg set dem få flere ideer end de fleste. Hver dag. Hele tiden. Men det er ikke nødvendigvis svært få ideer. ”Ideas are cheap”, siger man. Det svære er, at få ideerne til at lykkes.

Når du har fået en idé og den virker god, kan du gøre som de fleste. Gå og hygge dig med den, vende den i dit stille sind og glemme den igen stille og roligt. Eller du kan gøre som andre, der skynder sig ud og fortæller om ideen til den nærmeste familie, venner og folk de møder på vejen. Folk smiler, nikker måske endda og siger: ”Det er en god idé”. Man har fået sin applaus og kan atter lade ideen synke tilbage i glemslens dynd. Eller du kan gøre som andre igen, der kommer for hurtigt i gang og ikke får undersøgt tingene til bunds. Det har jeg desværre set kedelige eksempler på, hvor de knækker halsen til trods for, at der investeres mange timer i den.

Min erfaring siger mig, at fælles for de iværksættere, der lykkes med at realisere deres ideer succesfuldt, er, at de til en start undersøger problemet grundigt. Jeg har udviklet et enkelt program, som jeg kalder PROOF OF PROBLEM, der hjælper med netop det. Kort fortalt handler det om at spørge sig selv: ”Hvad er problemet?”.

  1. Hvad er problemet og hvordan vil du vinkle det?
  2. Hvordan vil du beskrive problemet som et tweet(dvs. som før beskrive problemet men nu med max. 140 karakterer)
  3. Hvem er det et problem for? Kan 3 udvalgte personer –  f.eks. en fagperson, en ekspert og/eller en forventet bruger – bekræfte, at der reelt er et problem? Og hvor stort et problem er det reelt for dem?

Vi beder eksempelvis studerende, som ønsker at blive optaget i SUND Hub, om at undersøge de tre spørgsmål. Cirka halvdelen hører jeg derefter ikke mere til. Det er der givet forskellige årsager til og man kan sige, at de derved frasorterer sig selv. Men den anden halvdel vender tilbage og nogle endda med det resultat, at en, to eller tre af de adspurgte kan bekræfte, at problemet eksisterer i virkeligheden.

Man har fået brudt isen og baserer det videre arbejde på baggrund af noget fra virkeligheden og ikke blot en idé fra eget hoved. Andre gange kommer man tilbage og har ikke fået bekræftet problemet. Det er heller ikke så tosset, for så kan man jo gå videre med andre problemer og tage sin nye erfaring med sig ind i løsningen heraf. Det er dog sjældent, at problemer helt afvises, snarere vil der være tale om, at det gentænkes og redefineres.

Akademisk motiverede personer kan ydermere overveje, hvorfor man vælger at beskæftige sig med netop dette problem. Man kan, eksempelvis med Bordieus metodologi og terminologi, forsøge at objektivere sin subjektive erkendelsesinteresse.

Siden rejser en masse andre spørgsmål sig så, såsom hvad er løsningen på problemet, er den bæredygtig, er der et marked, hvad er forretningsmodellen etc. Men det er et andet og næste kapitel i historien. Man er kommet godt i gang og har taget et vigtigt, solidt skridt på vej mod at lykkes med sin idé.

Ned i vægt og/eller op i muskler?

GODT I GANG Søg ikke videre, her er metoden: 3 x 15 minutters romaskine om ugen. Find et sted at ro, start på onsdag, find rytmen. Du så det her.

Tak for fødselsdagskort (SUND Hub 1 år)

I dag det 1 år siden, at vi startede SUND Hub. Mange tak til Rued Caspar Riis, Webly for det fine fødselsdagskort! Vi har fået tingene godt i gang og har tæt på fuldt hus. SUND Hub er nu stedet, hvor man kan kigge forbi med sin idé til sundhed. Vi drøfter først problemet/behovet/muligheden og siden hvordan ideen kan afprøves, realiseres, skabe værdi.

Sig endelig til, hvis du kender en, vi skal mødes med eller har interesse i området. Vi bor på Nørre Alle 41, porten til venstre, vi har kaffe.

www.facebook.com/sundhub

SUND Hub Snap: Go East with Fitdo and meet Moldavia

Emil & Nicolai fra team Fitdo er taget østpå for at hilse på deres udviklere for første gang, siden de indledte samarbejdet for halvandet år siden. 
-> Scan med din telefon herunder og følg de raske svende via SUND Hub’s snapchat-television-kanal…

snapchat_sundhub

At starte nye steder er som at male træværk

At starte et nyt sted er som at male træværk. Timingen er vigtig. For det første skal træet være tørt.

At male i regnvejr er en rigtig dårlig idé uanset type af maling, for overfladen er fugtig, og det giver dårlig vedhæftning og dermed kortere levetid. Det er spil af tid og maling, siger direktør i Træinformation, Bjarne Lund Johansen.

Når træet er tørt, kan man med fordel rense eller slibe det ned og fjerne alt det gamle, der måske har set godt ud engang, men som nu er ukønt og slidt af vind og vejr. Herefter maler og maler man til træet er mættet og klar til det at få det sidste lag. Man kan fint bruge en lidt billigere maling til at grunde træværket. Til det sidste lag bruges den dyre maling med rette shine og finish. Endelig lader man træværket tørre og fejrer de nye, fine omstændigheder på behørig vis.

(Med forbehold for, at jeg har overset centrale elementer i at male træværk efter bogen. Som med at starte nye steder er det overvejende noget, jeg har lært ved at prøve mig frem, undervejs assisteret af gode folk med erfaring inden for området).