Foreslår nye veje at gå, men har ikke gået hele vejen før

Vil man hjælpe andre, må man starte med at hjælpe sig selv. For uagtet hvad man vil skabe og hvad der motiverer én, er det vigtigt at komme godt i gang. Vil man hjælpe andre, må man først bygge en solid platform at hjælpe andre fra.

Når man starter på noget nyt, er der typisk en masse ting, man ikke ved nok om. Og det er måske endda en del af charmen, at man må sætte sig ind i området og på den vis starte forfra. Man må prøve sig frem. Noget går godt og andet går mindre godt. Man lærer af begge dele.

Men man behøver ikke nødvendigvis lave de samme ti fejl, som andre har lavet før én. I stedet kan man spørge folk med brancheerfaring, om de vil mødes og drøfte et par spørgsmål over en kop kaffe. Man kan i det hele taget søge mod folk, der har gået noget af vejen før. Dermed springer man de første, banale fejl over og man lærer omkostningsfrit fra andres fejl. Derfra kan man så lave egne fejl, når man går glad ud af nye veje.

Men hvordan kommer man så lige i kontakt med de her folk, når man ikke kender dem? Det er ærligt talt vanskeligt. I særdeleshed når man ikke ved, hvad vejen bringer og  hvad man ikke ved. Her kan en mellemmand – en matchmaker – yde en uvurderlig hjælp. En person, der lytter til vedkommendes udfordringer og derfra sætter ham i kontakt med folk, der kan hjælpe på rette vej.

Jeg tænker, at repræsentanter for det etablerede erhvervsliv med fordel kan organisere et matchmaker-program – gerne landsdækkende – hvor erfarne erhvervsfolk stiller op til at give et råd med på vejen. De etablerede virksomheder og deres ansatte kan helt sikkert gøre en stor forskel her. De kan på fineste vis række ud til alle, der foreslår nye veje at gå, men som ikke har gået vejen før. Til fordel for begge parter.

——–

Artiklen er skrevet som svar på spørgsmål fra DANSIC:

Hvorfor er der relativt få iværksætterorganisationer, der aktivt fokuserer på socialt iværksætteri, og hvilken forestilling om socialt iværksætteri ligger der til grund for dette manglende fokus?

Læs mere i DANSIC magasinet, der udgives ved DANSIC konfereren d. 13. marts 2014

 

Er virksomhederne cash cows for velfærdssamfundet?

Journalist ved Weekendavisen, Frede Vestergaard, hævder i weekendens avis, at integrationen af ikke-vestlige efterkommere udvikler sig katastrofalt.

– Men det er ikke nogen nyhed, at relativt flere indvandrere end danskere bliver selvstændige. Sådan har det været i adskillige år. Nok så relevant er indtjeningen som selvstændig. Frisørsaloner, kiosker og pizzasteder er ikke særligt givtige. Deres indkomster bidrager ikke meget gennem skatten til at finansiere velfærdssamfundet” (Weekendavisen, 3. januar 2014)

Tankegangen er efter min opfattelse skæv. Virksomheder bør ikke opfattes som velfærdssamfundets cash cows. I stedet bør founders anerkendes som folk, der løber en risiko, når de løber en ny virksomhed i gang. Lykkes de, skaber de ny værdi for deres kunder, bliver selvforsørgende og giver tilbage til samfundet, eksempelvis ved at hyre og på anden vis efterspørge noget nyt og bedre.

Lyd til Vestergaards artikel, “Statistikkens Yahya Hassan” (scroll ned  og lyt fra 1:30)

’En iværksætter er ikke en lonesome cowboy’ (kommentar i Information)

Forestillingen om den ensomme iværksætter er ikke den fremherskende opfattelse i iværksættermiljøet, mener igangsætter og forretningsrådgiver Martin B. Justesen

Af Ida Meyer
Forestillingen om iværksætteren som ’lonesome cowboy’ er for længst forsvundet, siger Martin B. Justesen, som er forretningsudvikler på CSE Lab (Copenhagen School of Entrepreneurship) på CBS.

»Det er rigtigt, at det ofte er én person, der kigger ud i verden og ser noget, der ikke fungerer i hans egen hverdag og så ønsker at gøre noget ved det, men der er ingen modstilling mellem iværksætteren og det sociale og fælles,« siger Martin B. Justesen. »Når man har fået ideen, samler man et team og så opstår den kollektive proces.«

Læs hele kommentaren her
http://www.information.dk/465980

Dropout so last year

FROM DROPOUT TO WEB GENIUS – overskrift på forsiden af International Herald Tribune i dag. Og manchetten går videre: “With a push from mom, founder of Tumblr quit high school for startups

Siden Bill Gates – og sikkert andre succesrige iværksættere før ham – har det været god startup lingo, at man droppede ud af skolen og tog sin idé til succes. Jeg hører det en sjælden gang blandt vores alumni-virksomheder. Og jeg hører det fra tid til anden blandt universitetsstuderende, at de overvejer at stoppe til fordel for deres forretningsidé – om ikke andet stå af på bachelor-niveau med mulighed for at læse videre senere. Og jeg hørte det for otte år siden, da jeg for første gang præsenterede en iværksætterindsats ved universiteterne for et studienævn: “Jamen, hvis de begynder på at lave virksomhed undervejs i studiet, kan vi jo risikere, at de holder op med at studere her. Lige som Bill Gates!” Jeg svarede dengang – optimistisk og ud fra bedste overbevisning – at det i givet fald kun ville blive et problem i forhold til ganske få studerende.

Men jeg hører det også blandt gymnasieelever, dvs. at de overvejer at gå ud af skolen og give deres virksomhed fuld opmærksomhed. Og måske ER det bare gammeldags tankegang, men jeg prøver at motivere dem til at blive. Eller til at skifte skole, f.eks. til HTX eller anden gymnasiel uddannelse med  innovation/iværksætteri-linje. Jeg kommer nemlig til at tænke på fodboldspilleren, der efter en spændende sportskarriere står tilbage med en 9. klasse eksamen og forhåbentlig nogle penge på kontoen. Man kan indvende, at har man startet en eller flere virksomheder, har man lært ting og sager undervejs. Man har opbygget en historik og et netværk, der kan bruges til at blive ansat på. Måske, men jeg hører også, at virksomheder fortsat ser på, hvad/hvor/om man har læst – i hvert fald hvis man gerne vil videre og avancere i virksomheden (med fare for, at jeg er lidt uopdateret på dette punkt).

Til gengæld kan jeg se, at mange studerende med egne virksomheder vælger at blive på deres studie. Jeg kan se, at de – i en vis udstrækning og i varierende grad – bruger deres viden til at blive skarpe på forretningsidé, realisering og måske endda skalering. Jeg har talt med flere, der siger, at de qua deres virksomhed er lykkedes med at holde motivationen intakt gennem studietiden. Nogle skifter studieretning eller toner deres uddannelse anderledes, når de finder ud, hvad de RIGTIGT gerne vil læse – eller hvad de er rigtigt gode til. Fordi de får prøvet deres kompetencer af undervejs i studiet og møder arbejdsglæde/-lede ved de respektive fag. Derved kommer kunderne i virksomheden til at fungere som indirekte studie- og erhvervsvejledere for den studerende.

Om man vil det eller ej, starter flere og flere unge virksomheder tidligt i livet. Nogle mens de læser på videregående uddannelse, andre mens de går i folkeskole. Jeg tror, vi skal udvikle det danske uddannelsessystem, så vi også kan udfordre og tilbyde læringsrum for kreative og foretagsomme studerende. For deres skyld, så de kan  fungere i det, lære en masse og skærpe deres virksomhed derved. For deres medstuderendes og skolens skyld, så de møder en masse spændende, dygtige mennesker og hører tilstrækkeligt mange “Hvorfor-gør-vi-sådan?”-spørgsmål. Og for landets konkurrencekraft, så de mange nye virksomheder tilbyder produkter/services på et så højt viden- og kreativitetsniveau som overhovedet muligt.

Tidligere viste statistikken, at jo længere tid man læser, desto dårligere blev man til at starte virksomhed. Den statistik er vi i gang med at ændre! Og vi er godt i gang, men der er helt klart plads til udvikling. Det pegede i den rigtige retning, da de første studerende for nogle år siden gik i praktik i egen virksomhed. Det var glædeligt, da undervisere begyndte at bruge studerendes startup virksomheder som cases i undervisningen. Og det er meget glædeligt at se en ny tendens, nemlig at studerende går i praktik i deres medstuderendes virksomheder – på tværs af fag og faglighed.

Og måske vil vi om nogle år høre founders som David Karp, Tumblr, blære sig med, at de nu endelig har fået huen på. Og måske endda – og vigtigere – at de fik deres lyse idé, mens de læste ved et universitet, der gav mulighed dem for at prøve ideen af. Sammen med et team af skarpe medstuderende. Mens de lærte en masse ved studiet, der tilførte værdi til realisering af ideen.

When another door opens

When one door closes, another opens; but we often look so long and so regretfully upon the closed door that we do not see the one which has opened for us
Alexander Graham Bell, 1847-1922

For four weeks the doors to all Danish elementary schools were closed, due to the conflict between teachers and their employers. Last week brought an end to the it and the kids are now back at school. The door to one school was closed, while for some the door to another was opened.

During the conflict, some of the parents brought the kids to job and grandparents did their best to lend a hand. I was contacted by one of the parents and asked if we at the CSE Lab could show our incubator to her daughter’s class and introduce them to the young startups. The thing is that we run an incubator for students at Copenhagen Business School (CBS). Here lots of students start their own business while studying. This gives them the opportunity to learn how to work with new ideas and how to take the right ones into action.

Therefore, we invited some of our creative startup teams to meet with the pupils to tell their startup stories. The kids had a great time here while being introduced to the startup environment. So, while the door to one school was closed, the door to another was opened for them. A school where you learn some of it by reading the books and the rest by taking the ideas to action.

I find it interesting when people see an opportunity and act on it. Carsten Stendevad (former CitiGroup and McKinsey, now CEO for ATP, one of the largest pension investors in Europe) recently said to a Danish newspaper, “I work hard and many people do that. Along the way, I’ve met people who helped me. Some of the opportunities I was given – and I took them. Some of the opportunities I created myself. When people tell their story in biographies, it sounds as if they followed a master plan. In my case, that would be a false story”.

So, Stendevad builds his career and makes his way opportunity by opportunity. Likewise the mother and the class saw an opportunity and grasped the chance for new inspiration.

When working with opportunities one must repeatedly ask oneself the questions: What can I do? What do I want to do? How can I bring the opportunies that I have right now to action? And which door must be closed to open another?

 

Forskere fra RUC foreslår ny dansk solcelleproduktion

Professor Poul Erik Hansen og lektor Torben Lund – begge fra Institut for Natur, Systemer og Modeller (RUC) – har spottet et space.

På den ene side vil vi gerne have mere solcelle-energi – pt. henter vi i Danmark kun 3 promille fra solceller. Men vi har ikke en egentlig solcelleproduktion til bygningsbrug, så vi er nødt til at importere alle solcellemoduler, der bruges i de installerede anlæg. Så flere solcelle-anlæg er godt for miljøet, men skidt for samfundsøkonomien.

Løsningen kan være farvestofsolceller. Sammenlignet med siliciumsolceller har farvestofsolceller en række fordele. De

  • er billige at fremstille
  • kan nemt indbygges i f.eks. facader og vinduer
  • kan på samme tid afskærme for sollys, altså virke som persienner

Hansen og Lund foreslår, at der bliver sat gang i en dansk solcelleproduktion:

– Danmark kan måske komme med på solcellevognen ved at producere farvestofsolceller, som er relativt enkle at fremstille, egner sig godt til vores lysmængde, og hvor udvikling stadig er i sin vorden. Dertil kommer, at etablering af fabrikation af farvestofceller kun koster en tiendedel af, hvad der skal investeres for at lave silicium-solceller (Hansen og Lund, Politiken, 17. februar 2013).

Arkitektskolen i Århus er på banen, og på RUC har de etableret et bygningsintegreret farvestofbaseret solcelleanlæg i forbindelse med et nyt laboratoriebyggeri.

Kilde: Politiken, 17. februar 2013

VIDEODen schweiziske kemiker Michael Grätzel fortæller om farvestofsolceller – i dag også kendt som Grätzel-celler

JEG TÆNKER: Hvis de herrer Hansen og Lund fra RUC har ret, kunne der være en forretningsmulighed her… Eller er kæden hoppet af et sted i den stærke sommersol på Marbjerg Mark, RUC?

 

 

 

 

Omskoling til minedrift?

Der er arbejdsløse i Danmark og mange har et bud på, hvordan man kan (gen)erhverve et job eller på anden vis reetablere velfærden i sit liv som arbejdsløs. Jeg har også et bud:

Der mangler kvalificeret arbejdskraft til minedrift i Grønland. Er det ikke her, AMU kommer på banen, foretager en analyse af, hvilke typer arbejdskraft, der mangler nu og kommer til at mangle om snart – og sætter de relevante kurser op? Og så om 1 1/2 år er de første dygtige håndværkere/teknikere – eller er det ingeniører, der mangler? – på vej med en flyvemaskine. De arbejder der måske i holdskift som på boreplatforme og rejser hjem til familien i Danmark med jævne mellemrum. Eller de bosætter sig for en periode i Grønland.

Det løser på ingen måde den samlede problematik med arbejdsløshed i Danmark, men det ene med det andet… Og tilbuddet om omskoling/efteruddannelse skal selvfølgelig også udbydes til grønlandske arbejdsløse eller andre, der vil skifte erhverv via efteruddannelse. Så er der lige den med lønnen… Den må de ligge tygge på inde på Christiansborg, hvis flertallet uden om regeringen enes om at gå yderligere ind i sagen.

Det er sikkert en naiv idé – og tingene er givet mere komplekse end som så – men… Hvorfor ikke?