Flere kvindelige iværksættere! Hvorfor?

Med jævne mellemrum hører jeg, at vi har brug for flere kvindelige iværksættere. Og hver gang tænker jeg: “Hvorfor?”. Ofte tager ønsket udgangspunkt i en analyse, der viser, at forholdsmæssigt færre kvinder starter egen virksomhed. Og synspunktet bakkes op og udredes af kloge, dygtige folk. Aktuelt viser rapporten Global Entrepreneurship Monitor, at kvinder starter flere virksomheder i alle de lande, som vi normalt sammenligner os med. Jyllands-Posten bringer i dag en artikel om det og “nyheden” er gået landet rundt i diverse netaviser.

JYLLANDS-POSTEN: UNGE DANSKE KVINDER DRIKKER CAFFE LATTE DAGEN LANG (9.6.2013)

Og jeg kan genkende det fra mit arbejdsliv. Eller rettere: Der er faktisk ganske mange kvinder, der arbejder i vores del af startup world, men de færreste er founders/cofounders.

Jeg efterlyser, at man også overvejer, HVORFOR vi skal have flere kvindelige iværksættere.

Er det fordi, vi skal være lige mange kvindelige og mandlige iværksættere? Folk, der starter egen virksomhed, er ofte frihedselskende, uafhængige sjæle. De starter ikke nødvendigvis virksomhed i en større sags tjeneste, men fordi de har fundet på en god idé eller har fundet et hul i markedet. Eller de har fundet noget i deres hverdag, de vil prøve at gøre bedre.

Et andet bud kunne være, at der – fra et statistisk synspunkt – må være en masse kvinder, der går rundt med en god idé og bare mangler den rette anledning/support til at sætte i gang. Et tredje bud kunne være, at kvindelige iværksættere starter andre former for virksomheder eller på anden vis tilfører en anden – evt. bedre – værdi i forhold til at tage den rette idé til rette handling.

Og der er uden tvivl en masse andre gode grunde til, at flere kvinder fremover skal starte egen virksomhed. Jeg håber, at de grunde kommer på banen. Jeg tror, det vil fremme forståelsen og styrke indsatsen!

Og indtil da kan jeg kun opfordre til, at alle – kvinder som mænd – prøver deres ideer af og tager de bedste af dem til handling!

2 replies
  1. Casper Blom
    Casper Blom says:

    Hey!
    Jeg sad lige og researchede til et blogindlæg om netop dette emne, og så er det faktisk en ret fed vinkel du har på det, synes jeg. Det eneste der bliver skrevet i artiklen er jo egentlig bare, at vi bør have flere (målt imod de andre lande), men egentlig ikke mere end det.

    Super inspirerende at læse en helt anden vinkel på det 🙂

    Reply
  2. Martin
    Martin says:

    Hej Casper,

    Tak for respons, den er jeg glad for! OG super, at du kunne hente inspiration her.

    Vi sess derude en dag i iværksætterland en dag! Kig evt. ind forbi på CSE Lab, hvor jeg hver onsdag kl. 13-17 holder Open Wednesday, åbent hus.

    Martin

    Reply

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *