Startup teams i SUND Hub rejser samlet 60 millioner kroner

I SUND Hub kan studerende afprøve ideer, løse problemer og på anden vis arbejde med innovation og startups i praksis. Når de studerende kommer til hubben, kommer de jo ofte med en idé. Vi spørger nysgerrigt ind til problemet bag ideen, sparrer og giver råd ift. at afprøve de første løsninger samt ift. at vælge det rette marked, bygge en bæredygtig forretningsmodel etc. Det primære formål med SUND Hub er den studerendes læring i praksis. Ikke desto mindre finder vi det også interessant at måle på nogle af de parametre, som klassiske startup inkubatorer måler på, herunder virksomhedernes funding og omsætning.

Sidste år ved denne tid optog vi team nr. 50. I den forbindelse spurgte vi alle hubbens startups teams – nye som gamle – hvordan det gik med virksomheden. Undersøgelsen viste, at knap halvdelen af de 50 teams allerede havde rejst finansiering i størrelsesordenen 50.000 kroner til tocifrede millionbeløb (sidstnævnte blandt hubbens alumne teams). Endvidere havde flertallet heraf den første omsætning på plads. Samlet set havde disse teams rejst 37 mio kroner i funding og opnået en omsætning på 4 mio kroner. Endvidere havde de samlet lånt 6 mio kro og selv lagt 2 mio kroner i virksomhederne.

Siden er endnu et år gået og vi har atter stillet hubbens startup teams dette spørgsmål, dvs. hvordan det går med virksomheden. I løbet af 2019 har vi nu også åbnet dørene for studerende UDEN startup-drømme, men MED et ønske om at forstå, belyse og måske endda løse et givent sundhedsproblem. Ikke desto mindre har den samme andel – knap halvdelen af de nu 80 teams – fortsat rejst finansiering og skabt omsætning. En lang række teams er lykkedes med at få tildelt soft money, såsom Mikrolegat, Innobooster og EIT Health-grantet Headstart mm. Endvidere har flere teams rejst investeringer fra private investorer og selv lagt hånden på kogepladen med egne penge. Samlet set har disse teams nu rejst 60 mio kroner og skabt en omsætning på 13 mio kroner. Endvidere har hubbens teams samlet set lånt 7 mio kroner og selv lagt 13 mio kroner i virksomhederne.

Det glæder os, at så mange af vores teams i SUND Hub lykkes med at rejse midler til realisering af deres ideer. Vi skylder en stor tak til de mange medstuderende herovre, domæneeksperter og venner af hubben, der hjælper de nye teams, når der eksempelvis skal skrives ansøgninger og på anden vis rejses penge til udvikling og initiel drift af den spirende virksomhed.

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *