Forskere fra RUC foreslår ny dansk solcelleproduktion
Professor Poul Erik Hansen og lektor Torben Lund – begge fra Institut for Natur, Systemer og Modeller (RUC) – har spottet et space.
På den ene side vil vi gerne have mere solcelle-energi – pt. henter vi i Danmark kun 3 promille fra solceller. Men vi har ikke en egentlig solcelleproduktion til bygningsbrug, så vi er nødt til at importere alle solcellemoduler, der bruges i de installerede anlæg. Så flere solcelle-anlæg er godt for miljøet, men skidt for samfundsøkonomien.
Løsningen kan være farvestofsolceller. Sammenlignet med siliciumsolceller har farvestofsolceller en række fordele. De
- er billige at fremstille
- kan nemt indbygges i f.eks. facader og vinduer
- kan på samme tid afskærme for sollys, altså virke som persienner
Hansen og Lund foreslår, at der bliver sat gang i en dansk solcelleproduktion:
– Danmark kan måske komme med på solcellevognen ved at producere farvestofsolceller, som er relativt enkle at fremstille, egner sig godt til vores lysmængde, og hvor udvikling stadig er i sin vorden. Dertil kommer, at etablering af fabrikation af farvestofceller kun koster en tiendedel af, hvad der skal investeres for at lave silicium-solceller (Hansen og Lund, Politiken, 17. februar 2013).
Arkitektskolen i Århus er på banen, og på RUC har de etableret et bygningsintegreret farvestofbaseret solcelleanlæg i forbindelse med et nyt laboratoriebyggeri.
Kilde: Politiken, 17. februar 2013
—
JEG TÆNKER: Hvis de herrer Hansen og Lund fra RUC har ret, kunne der være en forretningsmulighed her… Eller er kæden hoppet af et sted i den stærke sommersol på Marbjerg Mark, RUC?
Leave a Reply
Want to join the discussion?Feel free to contribute!