I praktik i et problem

Copenhagen Science City skriver om problem-based internship – eller med andre ord at gå i praktik i et problem – i regi af SUND Hub. Her FALD-casen i samarbejde med Afdeling fra Velfærdsinnovation (KK).

Studerende giver problemet videre

Studerende stilles ofte en case fra virkeligheden som en del af deres uddannelse. Arbejdet med casen skal fremme den studerendes praktiske forståelse af feltet, der uddannes til samt fremme indsigt i, hvad der foregår “derude”. På den ene side giver det den studerende mulighed for at lære i praksis og på den anden får organisationen, der stiller problemet til rådighed, mulighed for at få vendt en problematik, måske endda få udviklet en løsning på denne.

Sagen er blot, at løsningerne som de studerede udvikler i disse forløb, kan være vanskelige at omsætte i praksis efterfølgende. Vi er derfor i gang med at teste en ny metode, hvor studerende giver problemet videre. Det foregår ved, at en første gruppe studerende går i dybden med problemudviklingen, dvs. forsøger at kvalificere forståelsen af problemet. Gruppen giver herefter deres findings videre til den næste gruppe af studerende, som arbejder med idéudviklingen, dvs. på at finde ideer til løsning af problemet “på skuldrene” af den første gruppes arbejde.

En gruppe studerende undersøgte således fornyligt problemfeltet i en udfordring, som Afdeling for Velfærdsinnovation (Københavns Kommune) og SUND Hub i samarbejde stillede dem:

 

Omkring 1/3 af alle over 65 år har mindst én faldepisode pr. år, og af de, som falder, er halvdelen udsat for gentagne fald. Nogle af de typiske faldårsager er svimmelhed, nedsat muskelstyrke, nedsat balanceevne, kognitivt svigt og glat underlag. Fald medfører store samfundsøkonomiske udgifter, da ca. 10.000 ældre får hoftebrud årligt, hvoraf ca. 95 % sker i forbindelse med et fald. Fald skaber utryghed, og hvis borger er utryg og bange for at falde, kan det medføre færre fysiske aktiviteter og at borger ikke tør gå ud (risiko for isolation). Ved at forebygge fald kan der skabes mere tryghed, borgers funktionsniveau (højere selvhjulpenhed) fastholdes samt færre indlæggelser med knoglebrud (uddrag af problembeskrivelse)

 

Efter tre ugers intenst arbejde tog vi på Københavns Professionshøjskole og forelagde her gruppens resultater for 60 studerende – nærmere bestemt socialrådgiver-, sygeplejerske-, katastrofe og risikomanagement- samt ernærings- og sundhedsstuderende – der ligeledes skulle arbejde med denne udfordring.

Her til morgen – seks uger senere – tager jeg nu atter ud på professionshøjskolen på Tagensvej. Denne gang for at lytte til de fagprofessionelle studerende og deres bud på en løsning. Jeg glæder mig til at høre, om og evt. hvordan de studerende her har grebet muligheden for at udvikle deres ideer på skuldrene af den forudgående problemudvikling.

Robotterne-kommer-industrien

Kunne man automatisere den afdeling hos McKinsey, der i dag udgiver endnu en rapport om, at robotterne kommer?

Kan vi fremover leve af en voksende industri af konsulenthuse, tænketanke og lobbyister, der kapitaliserer på brændende platforme, de ofte selv bygger op med bål- og brandtaler? Dele af pågældende industri har sjovt nok en løsning på hylden, der kan løse problemerne. Det er, hvad man kalder fast arbejde: “Vi skaber problemet og leverer løsningen på en og samme dag”.

Og lad mig understrege, at jeg også tror og oplever, at robotterne kommer. Det er blot ikke min business at tjene penge på at sige det.

 

Brug for uddannelsesstrategi med udsyn

I Danmark har vi snart alt for mange ufaglærte og for få kandidater med fremtidens uddannelser. Men hvilke uddannelser er det helt præcist, der bliver brug fremover? Hvem kan/tør forudsige det? Og skal vi fortsat uddanne til det danske arbejdsmarked og dets specifikke behov? Eller er det et globalt arbejdsmarked med en mere kompleks efterspørgsel, vi skal søge at uddanne til?

Eksempelvis kommer der til at mangle kvalificeret arbejdskraft til minedrift i Grønland. Danske virksomheder og startups trækker mod New York. Og hovedrige Brunei afsøger nye forretningsområder uden for olieindustrien.

En ny dansk uddannelsesstrategi, der målretter sig mod nye behov på internationale markeder, kan evt. hente inspiration i den kinesiske haigui– eller sea turtle-strategi. Her motiverer man til at rejse ud i verden og studere/arbejde i en årrække – for derefter at vende beriget, berejst og begavet hjem til fædrelandet.