Milliardinvestering i startups
Morten Bay foreslår i Politiken, at de 500 mio brugere af WhatsApp honoreres for deres digital labor (“Er det retfærdigt? Idemænd scorer kassen på app-salg til Facebook”, Politiken, 28. februar 2014). Så hvis WhatsApp gav lad-os-sige halvdelen af de 16 mia dollars tilbage til sine 500 mio brugere, ville de få 16 dollars hver. Er det mere retfærdigt? Måske. Tilfører det nogen værdi? Nej.
Det bedste WhatsApp kunne gøre, ville være at føre halvdelen over i en investeringsfond, hvorfra der udelukkende investeres i nye startups. Evt. kun målrettet WhatsApps halve milliard brugere. Dét ville være et cool giving-back! Lad os sige, at de giver gennemsnitligt 1 mio dollars til hver startup. Det ville betyde alverden for 8.000 startup teams, deres ansatte og de respektive familier. Med det rette investeringsteam skulle WhatsApp nok hive de 8 mia dollars og lidt til hjem igen.