Ikke (længere) brug for at vide hvad Berlingske mener og Politiken føler

Savner bigtime en landsdækkende avis med saft og kraft og uden partifarve i det blæk, avisen trykkes med. Ikke et kækt, marginalt, allerede frelst netmedie men en avis for alle, der foretrækker at tænke og føle selv og derved danne sig sine meninger. En avis der skrives af dygtige journalister og skarpe analytikere og hvor bloggere, kommentatorer og andre skribenter med personligt motiverede dagsordener er henvist til at forestå meningsmageri i eget regi eller andetsteds.

Lad os antage, at Zetland, Føljeton eller lignende medie har det journalistiske indhold, jeg efterspørger – godt for mig. Min pointe med at efterspørge en landsdækkende avis som denne er, at jeg savner, at den fælles meningsdannelse – den del der foregår med inspiration i nyhedsmedier – i højere grad kan basere sig på nøgtern analyse og godt journalitisk håndværk. Derfra kunne vi selv – ideelt – give udtryk for, hvad vi mener og føler via diverse online medier og hvor vi iøvrigt drøfter verdens gang.

Jeg har ikke (længere) brug for at vide, hvad Berlingske mener og Politiken føler

FORSLAG: Faktatjek af debatartikler

Det er mit indtryk, at der i stigende grad henvises til diverse debatindlæg, kronikker etc, når der debatteres på Facebook. Det er fint, synes jeg, at man gør sig den umage at inddrage andre folks tanker og meninger i debatten. Problemet er blot, at nogle har svært ved at skelne, hvad der er debatindlæg og hvad der er artikler, udarbejdet af journalister.

Mit forslag er derfor, at man på debatredaktionerne indfører faktatjek af  debatindlæg. Folk skal naturligvis fortsat have mulighed for at publicere, hvad de mener og synes, men der skal være orden i statistik og fakta. Praktisk er der to muligheder: At debatredaktionen får debatindlægget til faktatjek og vender tilbage med forhold, der er faktuelt forkerte. Eller at debattøren bringer sit u-faktatjekkede indlæg og avisen tilføjer en faktaboks med korrektioner/præciseringer af de tal, der bringes til torvs. Førstnævnte ville vel være mest fair over for debattøren. Sidstnævnte ville være sjovere, mere kapow, at læse.

Eksempelvis med debatartiklen “Vold og kriminalitet blandt udlændinge” af kulturforsker, ph.d. Kasper Støvring. Her skriver Kasper Støvring:

Ugentligt berettes der om nye, umotiverede voldelige overfald på sagesløse mennesker, og udover den uhyggelige grad af afstumpethed, er det fælles for stort set alle disse overfald, at gerningsmændene har udlændingebaggrund. De er hyppigt efterkommere af indvandrere med baggrund i Mellemøsten eller Afrika.

Jeg synes, det er ret vildt, at det udsagn – at personer med udlændingebaggrund står bag stort set alle overfald i Danmark – står uimodsagt i en landsdækkende, rimeligvis hæderlig avis. Problemet er, når det skrider og bliver svært gennemskueligt, hvad der er egne meninger, fakta og kreative udlægninger heraf.

Og det er IKKE blot et problem hos Ekstrabladets Nationen. For et par dage siden oplevede jeg eksempelvis Støvrings fakta i føromtalte debatindlæg anvendt som belæg, i en Facebook-debat, for at stramme landets udlændingepolitik. Det må man gerne mene og det mener mange – min pointe er fortsat blot, at der skal være orden i fakta og det var der ikke her.

Jeg er ikke ekspert i ytringsfrihed, men måske kan et faktatjek af debatartikler opfattes som begrænsning af ytringsfriheden…? I så fald og hvis det er et problem, at journalisten stopper debatøren i at bringe ukorrekte tal til torvs, må løsningen være at bringe en faktaboks med præcisering/rettelse af tal og statistik.

“Jamen, bliver det ikke dyrt at faktatjekke avisens debatindlæg?” Det vil givet kræve nogle daglige mandetimer, men se det som en investering i et godt debatmiljø – og måske kan det endda bruges som selling point, at avisen arbejder seriøst med at bringe læsernes meninger til torvs.

En farveløs avis, tak!

Jeg savner et dansk dagblad, hvor journalisterne skriver som bladet trykker sine ord, nemlig farveløst. Lægger man alle landets dagblade foran sig, kan man klart sætte rød/blå prædikat på hver af dem. Og dermed er journalistens objektivitet allerede en kæmpe illusion, før han overhovedet sætter sig til tastaturet.

Er virksomhederne cash cows for velfærdssamfundet?

Journalist ved Weekendavisen, Frede Vestergaard, hævder i weekendens avis, at integrationen af ikke-vestlige efterkommere udvikler sig katastrofalt.

– Men det er ikke nogen nyhed, at relativt flere indvandrere end danskere bliver selvstændige. Sådan har det været i adskillige år. Nok så relevant er indtjeningen som selvstændig. Frisørsaloner, kiosker og pizzasteder er ikke særligt givtige. Deres indkomster bidrager ikke meget gennem skatten til at finansiere velfærdssamfundet” (Weekendavisen, 3. januar 2014)

Tankegangen er efter min opfattelse skæv. Virksomheder bør ikke opfattes som velfærdssamfundets cash cows. I stedet bør founders anerkendes som folk, der løber en risiko, når de løber en ny virksomhed i gang. Lykkes de, skaber de ny værdi for deres kunder, bliver selvforsørgende og giver tilbage til samfundet, eksempelvis ved at hyre og på anden vis efterspørge noget nyt og bedre.

Lyd til Vestergaards artikel, “Statistikkens Yahya Hassan” (scroll ned  og lyt fra 1:30)

Myten om busslusen

Én ting er agurketiden, fair nok, det kan forklare en løs pen og et par slag i luften. En anden ting er, når samme tåbelige historie genskrives af skiftende skribenter/journalister. Nemlig historien om, at busslusen i Nørrebrogade har skræmt de stakkels butikejere væk. I dagens Politiken skriver en Lars Hedebo Olsen:

– Masser af lokaler står tomme og til udlejning, og uanset om det skyldes et omkostningstab eller psykologi, så ligner Nørrebrogade en gade i provinsen, hvor butiksdøden hærger

Det havde været fint med et tal – bare sådan cirka – på, hvor mange ‘masser af lokaler’ er. Det havde også været fint med et par eksempler på hvilke butikkers lukning, der begrædes. Er det butik for udlejning af videofilm, Blockbuster? Er det cafekæden med den dyre kaffe? Eller er det banken, der først gik pengeløs og siden online?

Det undrer mig virkelig, at denne historie skal fortælles igen. For der er et heftigt leben i gaden og i sidegaderne. Hver dag kører der 15-25.000 cyklister over Dronning Louises Bro. Kan man ikke få nogle af dem – eller nogle af de mange fodgængere – til at stoppe foran sin butik, er man bare ikke en god købmand. Slut!

Så Lars Hedebo Olsen, tør dine øjne og spis din kiks – det fremmer udsynet!