I praktik i et problem

Copenhagen Science City skriver om problem-based internship – eller med andre ord at gå i praktik i et problem – i regi af SUND Hub. Her FALD-casen i samarbejde med Afdeling fra Velfærdsinnovation (KK).

Startup teams i SUND Hub rejser samlet 60 millioner kroner

I SUND Hub kan studerende afprøve ideer, løse problemer og på anden vis arbejde med innovation og startups i praksis. Når de studerende kommer til hubben, kommer de jo ofte med en idé. Vi spørger nysgerrigt ind til problemet bag ideen, sparrer og giver råd ift. at afprøve de første løsninger samt ift. at vælge det rette marked, bygge en bæredygtig forretningsmodel etc. Det primære formål med SUND Hub er den studerendes læring i praksis. Ikke desto mindre finder vi det også interessant at måle på nogle af de parametre, som klassiske startup inkubatorer måler på, herunder virksomhedernes funding og omsætning.

Sidste år ved denne tid optog vi team nr. 50. I den forbindelse spurgte vi alle hubbens startups teams – nye som gamle – hvordan det gik med virksomheden. Undersøgelsen viste, at knap halvdelen af de 50 teams allerede havde rejst finansiering i størrelsesordenen 50.000 kroner til tocifrede millionbeløb (sidstnævnte blandt hubbens alumne teams). Endvidere havde flertallet heraf den første omsætning på plads. Samlet set havde disse teams rejst 37 mio kroner i funding og opnået en omsætning på 4 mio kroner. Endvidere havde de samlet lånt 6 mio kro og selv lagt 2 mio kroner i virksomhederne.

Siden er endnu et år gået og vi har atter stillet hubbens startup teams dette spørgsmål, dvs. hvordan det går med virksomheden. I løbet af 2019 har vi nu også åbnet dørene for studerende UDEN startup-drømme, men MED et ønske om at forstå, belyse og måske endda løse et givent sundhedsproblem. Ikke desto mindre har den samme andel – knap halvdelen af de nu 80 teams – fortsat rejst finansiering og skabt omsætning. En lang række teams er lykkedes med at få tildelt soft money, såsom Mikrolegat, Innobooster og EIT Health-grantet Headstart mm. Endvidere har flere teams rejst investeringer fra private investorer og selv lagt hånden på kogepladen med egne penge. Samlet set har disse teams nu rejst 60 mio kroner og skabt en omsætning på 13 mio kroner. Endvidere har hubbens teams samlet set lånt 7 mio kroner og selv lagt 13 mio kroner i virksomhederne.

Det glæder os, at så mange af vores teams i SUND Hub lykkes med at rejse midler til realisering af deres ideer. Vi skylder en stor tak til de mange medstuderende herovre, domæneeksperter og venner af hubben, der hjælper de nye teams, når der eksempelvis skal skrives ansøgninger og på anden vis rejses penge til udvikling og initiel drift af den spirende virksomhed.

Studerende giver problemet videre

Studerende stilles ofte en case fra virkeligheden som en del af deres uddannelse. Arbejdet med casen skal fremme den studerendes praktiske forståelse af feltet, der uddannes til samt fremme indsigt i, hvad der foregår “derude”. På den ene side giver det den studerende mulighed for at lære i praksis og på den anden får organisationen, der stiller problemet til rådighed, mulighed for at få vendt en problematik, måske endda få udviklet en løsning på denne.

Sagen er blot, at løsningerne som de studerede udvikler i disse forløb, kan være vanskelige at omsætte i praksis efterfølgende. Vi er derfor i gang med at teste en ny metode, hvor studerende giver problemet videre. Det foregår ved, at en første gruppe studerende går i dybden med problemudviklingen, dvs. forsøger at kvalificere forståelsen af problemet. Gruppen giver herefter deres findings videre til den næste gruppe af studerende, som arbejder med idéudviklingen, dvs. på at finde ideer til løsning af problemet “på skuldrene” af den første gruppes arbejde.

En gruppe studerende undersøgte således fornyligt problemfeltet i en udfordring, som Afdeling for Velfærdsinnovation (Københavns Kommune) og SUND Hub i samarbejde stillede dem:

 

Omkring 1/3 af alle over 65 år har mindst én faldepisode pr. år, og af de, som falder, er halvdelen udsat for gentagne fald. Nogle af de typiske faldårsager er svimmelhed, nedsat muskelstyrke, nedsat balanceevne, kognitivt svigt og glat underlag. Fald medfører store samfundsøkonomiske udgifter, da ca. 10.000 ældre får hoftebrud årligt, hvoraf ca. 95 % sker i forbindelse med et fald. Fald skaber utryghed, og hvis borger er utryg og bange for at falde, kan det medføre færre fysiske aktiviteter og at borger ikke tør gå ud (risiko for isolation). Ved at forebygge fald kan der skabes mere tryghed, borgers funktionsniveau (højere selvhjulpenhed) fastholdes samt færre indlæggelser med knoglebrud (uddrag af problembeskrivelse)

 

Efter tre ugers intenst arbejde tog vi på Københavns Professionshøjskole og forelagde her gruppens resultater for 60 studerende – nærmere bestemt socialrådgiver-, sygeplejerske-, katastrofe og risikomanagement- samt ernærings- og sundhedsstuderende – der ligeledes skulle arbejde med denne udfordring.

Her til morgen – seks uger senere – tager jeg nu atter ud på professionshøjskolen på Tagensvej. Denne gang for at lytte til de fagprofessionelle studerende og deres bud på en løsning. Jeg glæder mig til at høre, om og evt. hvordan de studerende her har grebet muligheden for at udvikle deres ideer på skuldrene af den forudgående problemudvikling.

PROOF OF PROBLEM: HVAD ER DIT PROBLEM?

I alle de år jeg har arbejdet med iværksættere, har jeg set dem få flere ideer end de fleste. Hver dag. Hele tiden. Men det er ikke nødvendigvis svært få ideer. ”Ideas are cheap”, siger man. Det svære er, at få ideerne til at lykkes.

Når du har fået en idé og den virker god, kan du gøre som de fleste. Gå og hygge dig med den, vende den i dit stille sind og glemme den igen stille og roligt. Eller du kan gøre som andre, der skynder sig ud og fortæller om ideen til den nærmeste familie, venner og folk de møder på vejen. Folk smiler, nikker måske endda og siger: ”Det er en god idé”. Man har fået sin applaus og kan atter lade ideen synke tilbage i glemslens dynd. Eller du kan gøre som andre igen, der kommer for hurtigt i gang og ikke får undersøgt tingene til bunds. Det har jeg desværre set kedelige eksempler på, hvor de knækker halsen til trods for, at der investeres mange timer i den.

Min erfaring siger mig, at fælles for de iværksættere, der lykkes med at realisere deres ideer succesfuldt, er, at de til en start undersøger problemet grundigt. Jeg har udviklet et enkelt program, som jeg kalder PROOF OF PROBLEM, der hjælper med netop det. Kort fortalt handler det om at spørge sig selv: ”Hvad er problemet?”.

  1. Hvad er problemet og hvordan vil du vinkle det?
  2. Hvordan vil du beskrive problemet som et tweet(dvs. som før beskrive problemet men nu med max. 140 karakterer)
  3. Hvem er det et problem for? Kan 3 udvalgte personer –  f.eks. en fagperson, en ekspert og/eller en forventet bruger – bekræfte, at der reelt er et problem? Og hvor stort et problem er det reelt for dem?

Vi beder eksempelvis studerende, som ønsker at blive optaget i SUND Hub, om at undersøge de tre spørgsmål. Cirka halvdelen hører jeg derefter ikke mere til. Det er der givet forskellige årsager til og man kan sige, at de derved frasorterer sig selv. Men den anden halvdel vender tilbage og nogle endda med det resultat, at en, to eller tre af de adspurgte kan bekræfte, at problemet eksisterer i virkeligheden.

Man har fået brudt isen og baserer det videre arbejde på baggrund af noget fra virkeligheden og ikke blot en idé fra eget hoved. Andre gange kommer man tilbage og har ikke fået bekræftet problemet. Det er heller ikke så tosset, for så kan man jo gå videre med andre problemer og tage sin nye erfaring med sig ind i løsningen heraf. Det er dog sjældent, at problemer helt afvises, snarere vil der være tale om, at det gentænkes og redefineres.

Akademisk motiverede personer kan ydermere overveje, hvorfor man vælger at beskæftige sig med netop dette problem. Man kan, eksempelvis med Bordieus metodologi og terminologi, forsøge at objektivere sin subjektive erkendelsesinteresse.

Siden rejser en masse andre spørgsmål sig så, såsom hvad er løsningen på problemet, er den bæredygtig, er der et marked, hvad er forretningsmodellen etc. Men det er et andet og næste kapitel i historien. Man er kommet godt i gang og har taget et vigtigt, solidt skridt på vej mod at lykkes med sin idé.

Why a young talent will join your startup

During my time in the startup community, I’ve seen hundreds of students join startups for internship. I have seen a lot of hard work, damn good execution and solid learning going on. Also, I have seen a lot of people wasting each other’s time. When it comes to student internships in startups, some of them work, some of them don’t. Here are my insights…

BLOG: THE 1 REASON WHY A YOUNG TALENT WILL JOIN YOUR STARTUP

Hvordan lærer man (bedst) at pitche?

Vil du lære en person at pitche, luk egen mund og lyt til vedkommende. Derefter lukker han/hun munden og du fortæller, hvad du synes om det præsenterede. Tilbyd måske endda vedkommende din stol at stå på, så flere kan lytte med. Skab anledninger til at fortælle. Giv mulighed for lære ved at tale og siden lytte til respons.

En buket smukt ukrudt?

En blomsterbutik der sælger vilde blomster og smukt ukrudt? Høstes i rå mængder på landet, evt. af arbejdsledige, sælges i byen. Måske endda Interflora for vilde blomster, InterViriditas (viriditas latin for ukrudt) eller Interferox (ferox latin for vild).

Tvivlen er et skattekammer

Vores tvivl, undren og uro er et skattekammer af ting, der ikke er omsat til nye tanker og ideer endnu.

Nødt til at lære det der med ideer

Der foregår i disse år et skifte i universiteters interesse for at bringe innovativ læring ind i uddannelsesforløb – et skifte fra nice-to-learn til need-to-learn. Det er der givetvis en række grunde til. Det vigtigste er, at det sker, skønt!

Blissruptive over disruptive

A lot of people talking about disruption. A lot of people hoping to capitalize companies’ fear of losing edge and leaving market. I prefer blissruption – blissful disruption – over aggressive, harmful disruption. No doubt that some things need to burn before new stuff can find its way. However, in my experience, we make better, more sustainable solutions for people when we find common understanding of a given problem and co-create the solution.