Nye (m)uligheder
Jeg skrev til mit træningscenter i går og spurgte, om de åbner på mandag. Fik svar godt en time senere: Ja, det gør vi. Vi skal bare lige have styr på vagtplan mm, så melder vi officielt ud på fredag.
Sagen er, de har flyttet træningen udendørs. De har tidligere på coronaåret bygget et midlertidig tag over deres gårdsplads og har flyttet nogle af maskinerne etc. ud. Samtidig har de brugt anledningen til at gentænke hele det indendørs center og er på vej med nyindretning. De har vist 3D-tegningerne på fb og det ser lovende ud.
Jeg kan forstå, at de har mistet en del medlemmer den senere tid. Man kan ikke gå til træning og så opsiger man sit abonnement. Fair nok, mange er givet presset på økonomien eller vil bare ikke betale for noget, de ikke bruger. Jeg er i den heldige situation, at jeg har haft mulighed for at skære ned på mit forbrug, men samtidig opretholde abonnementet.
Jeg er fan af tankegangen bag citater som “Never never let a good crisis go to waste” og “Pressure makes diamonds”. Jeg er fan af at bruge en situation som denne til at gentænke, hvad man gør og hvad man vil. På flere planer. Som virksomhed og som menneske.
Jeg tænker, at denne tid kan være et oplagt tidspunkt til at overveje, om man skal digitalisere sin virksomhed, evt. dele heraf. Det her er – for nogle – et godt tidspunkt til at genoverveje, om man skal tilføre værdi til sine kunder på anden eller komplementær vis, evt. til nogle andre kunder.
Og ja, helt sikkert og det er godt med dig, kan man tænke. Hvordan digitaliserer jeg så lige min virksomhed som frisør? Det er klart, at der er virksomheder og situationer, hvor man er mere låst end andre. Nogle endda helt fastlåst.
Mindre frihedsgrader og færre handlingsmuligheder er svært og udfordrende for de fleste. Punktum. Men det virker som om vi reagerer meget forskelligt på udfordringerne. For nogles vedkommende rammer det dybt ind i deres personlige frihedsfølelse og -rettigheder. For andre handler det mere praktisk om, at hverdagen er blevet besværlig og måske endda usammenhængende.
Nogle har haft mulighed for at trække ud i sommerhuset – eller købe et – og er gået zen med det. Andre bor sammen med en roomie for at have råd til at bo i København. Dét ville for mig være en vanskelig udfordring. At bo sammen med en, jeg ikke nødvendigvis kender særlig godt, og få det til at virke i en lille lejlighed.
Det kræver ressourcer og overskud – mentalt som økonomisk – at være i overskud og forblive det. Og her er coronaen på tydeligere vis end ellers med til at trække linjerne op og vise os ulighederne i vores samfund. Synes jeg. Uligheder i økonomisk forstand og hvad angår personlige frihedsgrader. På tværs heraf fra menneske til menneske hvordan vi reagerer forskelligt under nye, udfordrende omstændigheder.
Men også – siger jeg til mig selv – hvordan der er ulighed i mulighed, dvs. hvor store frihedsgrader vi respektivt har økonomisk, socialt og mentalt for at skabe diamanter ud af trykket.
Men her og nu på mandag står den på udendørs træning i 6 graders varme, ser det ud til, jeg glæder mig.
Leave a Reply
Want to join the discussion?Feel free to contribute!