Hvordan kan vi få gode ideer?

I vores iver efter at finde på nye ideer, der kan løse alverdens problemer – og måske endda gøre os rige og berømte – prøver vi blandt andet at genskabe de forhold, hvorunder andre menneskers ideer fostres. Hvermand køber bøger med succesfulde folks gode råd til inspiration. Etablerede virksomheder kigger nye virksomheder over skulderen og vice versa. Og ved universiteterne rejser vi verden rundt og betragter andre universiteter. Alle tænker vi: “Hvad gør de andre rigtigt? Hvordan kan vi gøre det samme? Hvordan kan vi også få gode ideer?”

Det er godt og fint og nogle gange interessant og spændende. Men måske skulle vi gentænke og starte et andet sted? Måske skal vi ikke blot kigge efter og replicere de fysiske omstændigheder. Måske skal vi også kigge efter, hvad der motiverer os til at få de gode ideer. Inden i os. Uden for os. Hvor vi er. Hver især. Individuelt. Kollektivt.

Siden 2005 har jeg hjulpet studerende med at finde, afklare og realisere deres ideer. I de senere år har jeg forsøgt at forstå, hvad det er der, der motiverer dem til at arbejde med egne som andres ideer. Og lad mig sige det med det samme: “It’s complicated”.

Opskrift på en god idé

Medierne er i stigende grad begyndt at sætte fokus på iværksætteri, innovation og i det hele taget det her med at få ideer. DR.dk beskrev i går en ung ph.d.-studerende, Simon Vilms Pedersen og hans fine ideer (se beskrivelse herunder). Simon får angiveligt sine ideer hjemme i lænestolen under dæmpet belysning og med en kop kaffe i hånden. Således fik han en idé om at minimere udledning af ammoniak ved hjælp af satellitovervågning. Ideen opstod i lænestolen, med en kop kaffe i hånden og mens han hørte høj musik. Så ud fra det er opskriften klar:

  1. Find dig en god stol
  2. Sæt en kop kaffe over
  3. Skru ned for lyset

Prøv det! Virker det? Har du fået en god idé? Hvad med nu? Eller nu?

Et par spadestik dybere

Jeg tror som sagt, at vi skal et par spadestik dybere, hvis vi ønsker at forstå, hvor de gode ideer kommer fra. Jeg tror, at vi i højere grad skal forsøge forstå, hvad der MOTIVERER os hver især til at få de gode ideer. Det er sjældent éntydigt og hver vores motivation vil typisk være en sammensat størrelse. Derudover er det min erfaring, at motivation kan ændre karakter over tid og fra sted til sted. Det er mit indtryk, at vi har en oprindelig, dybereliggende motivation og siden udvikler vores motivation i takt med, at vores indsigt og udsyn ændrer karakter.

For Simons vedkommende var det oprindeligt et ønske om at leve af at få ideer og skabe nye ting. Og måske et ønske om at blive som sin far…

Da Simon var barn, vidste han nemlig, at han ville have sit eget firma, og at han ligesom faren – som er entreprenør – ville leve af at få idéer og skabe nye ting.

I dag er Simons motivation, at ideerne får mulighed for at sprede sig og at han får mulighed for at skabe sig et forskernetværk inden for feltet.

Men inden ideen indfandt sig for fuld musik i lænestolen, skulle han først ud på en mark på Fyn med to professorer og måle udledningen i små vindtunneller. Her har vi fat i noget væsentligt, for ikke at sige afgørende. Simon havde en relevant viden og havde allerede beskæftiget sig med ammoniak, men især havde han en evne til at få øje på et relevant behov/problem. Så der er flere forhold, der kan hjælpe den gode idé på vej: Viden, erfaring og evnen til at få øje på et behov/problem. Alt det – og måske en god lænestol – og vi er godt i gang.

SATELLITOVERVÅGNING AF AMMONIAKUDLEDNING
27-årige ph.d.-studerende Simon Vilms Pedersen (SDU) har lige modtaget Det Europæiske Rumfartsagenturs bæredygtighedspris, Space for Sustainability Award. Space for Sustainability Award. Prisen uddeles en gang om året til en ung forsker under 30 år med en idé, der kan kombinere rumforskning med bæredygtighed.

Problemet, som Simon forsøger at løse, er at landbruget udleder store mængder ammoniak. Ammoniak er et vigtigt næringsstof for planterne på marken, men der udledes for meget af den til skade for både naturområder og menneskers sundhed. For den enkelte landmand er det vanskeligt at vurdere, hvor – og hvornår – han udleder for meget ammoniak. Simons løsning er at bruge data fra data til satellitter til at finjustere modellerne for ammoniakudledning.

ARTIKEL: 27 år, opfinder og dobbelt prisvinder: Simon vil stoppe landbrugets forurening fra rummet (dr.dk, 10. september 2019)

 

I praktik i et problem

Copenhagen Science City skriver om problem-based internship – eller med andre ord at gå i praktik i et problem – i regi af SUND Hub. Her FALD-casen i samarbejde med Afdeling fra Velfærdsinnovation (KK).

Studerende giver problemet videre

Studerende stilles ofte en case fra virkeligheden som en del af deres uddannelse. Arbejdet med casen skal fremme den studerendes praktiske forståelse af feltet, der uddannes til samt fremme indsigt i, hvad der foregår “derude”. På den ene side giver det den studerende mulighed for at lære i praksis og på den anden får organisationen, der stiller problemet til rådighed, mulighed for at få vendt en problematik, måske endda få udviklet en løsning på denne.

Sagen er blot, at løsningerne som de studerede udvikler i disse forløb, kan være vanskelige at omsætte i praksis efterfølgende. Vi er derfor i gang med at teste en ny metode, hvor studerende giver problemet videre. Det foregår ved, at en første gruppe studerende går i dybden med problemudviklingen, dvs. forsøger at kvalificere forståelsen af problemet. Gruppen giver herefter deres findings videre til den næste gruppe af studerende, som arbejder med idéudviklingen, dvs. på at finde ideer til løsning af problemet “på skuldrene” af den første gruppes arbejde.

En gruppe studerende undersøgte således fornyligt problemfeltet i en udfordring, som Afdeling for Velfærdsinnovation (Københavns Kommune) og SUND Hub i samarbejde stillede dem:

 

Omkring 1/3 af alle over 65 år har mindst én faldepisode pr. år, og af de, som falder, er halvdelen udsat for gentagne fald. Nogle af de typiske faldårsager er svimmelhed, nedsat muskelstyrke, nedsat balanceevne, kognitivt svigt og glat underlag. Fald medfører store samfundsøkonomiske udgifter, da ca. 10.000 ældre får hoftebrud årligt, hvoraf ca. 95 % sker i forbindelse med et fald. Fald skaber utryghed, og hvis borger er utryg og bange for at falde, kan det medføre færre fysiske aktiviteter og at borger ikke tør gå ud (risiko for isolation). Ved at forebygge fald kan der skabes mere tryghed, borgers funktionsniveau (højere selvhjulpenhed) fastholdes samt færre indlæggelser med knoglebrud (uddrag af problembeskrivelse)

 

Efter tre ugers intenst arbejde tog vi på Københavns Professionshøjskole og forelagde her gruppens resultater for 60 studerende – nærmere bestemt socialrådgiver-, sygeplejerske-, katastrofe og risikomanagement- samt ernærings- og sundhedsstuderende – der ligeledes skulle arbejde med denne udfordring.

Her til morgen – seks uger senere – tager jeg nu atter ud på professionshøjskolen på Tagensvej. Denne gang for at lytte til de fagprofessionelle studerende og deres bud på en løsning. Jeg glæder mig til at høre, om og evt. hvordan de studerende her har grebet muligheden for at udvikle deres ideer på skuldrene af den forudgående problemudvikling.

Lidt mere vildskab tak

Den her by er fuld af af pricey/overpriced feinsmeckery. Savner lidt mere vildskab til en pris, hvor de fleste kan være med.

7 Julegaver Powered By Startups

Hvordan hjælper vi bedst iværksættere?”, spørger journalister og politikere fra tid til anden. Og i virkeligheden ville det være bedre, om de spurgte: “Hvordan hjælper iværksættere bedst os?”

Men anyway og indtil det spørgsmål kommer, er mit bedste bud: Køb deres tidlige varer, produkter, services etc. Køb deres prototyper og giv dem din ærlige mening om produktet. Virker det, kan du bruge det, hvordan kan det forbedres?

I denne juletid køber jeg gerne julegaver hos startups. Det kunne være:

THE FRA NEPAL (TEALURE) www.tealure.com
URE AF TRÆ (VEJRHØJ) SUPERFOOD FRA FILIPPINERNE (ROOTSFOOD) www.rootsfood.dk
STREETWEAR FOR PARCOUR (LACHETTE) www.lachette.com/da
SUND PÅ HÆLE (ROCCAMORE) www.roccamore.com
STOL I LOMMEN (SITPACK) www.sitpack.dk
GIV EN BLOG (BRANDTIFY) www.brandtify.dk

Happy Shopping!

Det enkle og Det enfoldige

Jeg tror egentlig, at mange af os stræber efter at leve et enkelt, ukompliceret liv. Problemet er måske bare, at det enkle er noget af det sværeste at skabe og kræver en masse træning. Derfor stopper vi nogle gange, inden vi når i mål og tager til takke med det enfoldige og hylder det måske endda som det enkle

Måske er universitet og iværksætteri som olie og vand?

Noget kan læres ved at læse, resten må læres ved at gøre (Martin B. Justesen)

Gennem årene har jeg i mit stille sind håbet på, at al den envejs-undervisning i Entrepreneurship og Innovation i det mindste ikke skader nogle. Efterhånden får jeg dog det indtryk, at det rent faktisk kan være skadeligt at give folk det indtryk, at iværksætteri og innovation handler om at tale, snarere end om at gøre. Nogle griber bolden og begynder selv at gøre noget. Andre bliver også klogere og klogere, men får ikke omsat deres viden til handling og fjerner sig dermed gradvist fra at handle – og lærer derved blot ved at læse og ikke komplementært ved at gøre.

Måske skal vi bare tænke universitet og entrepreneurship som olie og vand? Og hvis det forholder sig således, hvad er så emulgatoren?

Jeg har med tiden udviklet et motto: “Noget kan læres ved at læse, resten må læres ved at gøre”. Det er min erfaring, at viden og teori har en berettigelse ift. at lære at arbejde målrettet med egne og andres ideer – men jeg mener afgjort, at det må læres i vekselvirkning mellem boglig viden og praksislæring. At bog og praksis må gå hånd i hånd.

Det bedste ville, efter min opfattelse,  være at tage alle fagene og kurserne Entrepreneurship, Innovation etc. helt ud af de videregående uddannelser og i stedet udvikle og siden indføre Entrepreneuriel Learning som gennemgående pædagogik, herunder didaktik. Hvor man i alle fag tester ting af, ser hvad der virker og implementerer det bedste i virkeligheden – og derved tilfører værdi til såvel virkelighed som studerende.

 

Tag toget og tag dig en lur

I årene omkring 2000 begyndte vi alle at gå med mobile telefoner. Siden har det til stadighed undret mig, når telefonforbindelsen bliver væk i toget mellem Næstved og København. Eksempelvis er strækningen Næstved-Glumsø ren u-land for online. I dag kan jeg så læse i avisen, at der er fundet en løsning på problemet. Nu er der således kun tre år til, at man – knap to årtier senere – kan ringe og gå på nettet undervejs i toget. Flere master og repeatere langs banelegemet er løsningen.

Det spøjse er så, at togturen i mellemtiden er blevet et unikt, eksklusivt frirum. Som det var førhen, nemlig et godt tidspunkt for en lur og tid til at kigge ud af vinduet – en oase for langstrakt microboredom. Tilstede og uden for dækning på samme tid. En form for reembedded genforening af tid og sted i forlængelse af den disembedding, som Anthony Giddens fint indfangede i årene inden mobilens indtog.

Måske skulle man overveje at spare det 3-cifrede millionbeløb og i stedet bare lancere toget som “Tid til en lur. Et frisk pust i hverdagen”. Et frirum, hvor man lader op og giver sig tid til at kede sig. Og togturen egner sig i øvrigt også storartet til at svare på mails. Man kommer for en gangs skyld i bund i indbakken og folk skriver ikke tilbage, skønt! Tager man skridtet videre, kan vi i stedet bruge pengene på at installere wifi jammers, der spærrer for al online kontakt mellem kupé og omverden. Der bliver trængsel ved udstigning i mellemgangen til den tid. Som rygere med utændte cigaretter i mundvigen står vi klar med åbne telefoner på spring til at hoppe af og fange signal.

 

 

Forsker søges: Danmarks startup miljø og udlandet

Hvem forsker i, hvordan Danmark og det danske iværksættermiljø klarer sig internationalt, spørger DR’s 21Søndag-journalist. I første omgang har jeg henvist journalisten til Anders Hoffmann – tænker de må have noget statistik. Men statistikker peger jo typisk i øst og vest – og gerne i samme retning som man spørger. Så det ville givet også være storartet med en dygtig forsker, der er gået lidt bag om tallene…