Hvordan kan vi få gode ideer?
I vores iver efter at finde på nye ideer, der kan løse alverdens problemer – og måske endda gøre os rige og berømte – prøver vi blandt andet at genskabe de forhold, hvorunder andre menneskers ideer fostres. Hvermand køber bøger med succesfulde folks gode råd til inspiration. Etablerede virksomheder kigger nye virksomheder over skulderen og vice versa. Og ved universiteterne rejser vi verden rundt og betragter andre universiteter. Alle tænker vi: “Hvad gør de andre rigtigt? Hvordan kan vi gøre det samme? Hvordan kan vi også få gode ideer?”
Det er godt og fint og nogle gange interessant og spændende. Men måske skulle vi gentænke og starte et andet sted? Måske skal vi ikke blot kigge efter og replicere de fysiske omstændigheder. Måske skal vi også kigge efter, hvad der motiverer os til at få de gode ideer. Inden i os. Uden for os. Hvor vi er. Hver især. Individuelt. Kollektivt.
Siden 2005 har jeg hjulpet studerende med at finde, afklare og realisere deres ideer. I de senere år har jeg forsøgt at forstå, hvad det er der, der motiverer dem til at arbejde med egne som andres ideer. Og lad mig sige det med det samme: “It’s complicated”.
Opskrift på en god idé
Medierne er i stigende grad begyndt at sætte fokus på iværksætteri, innovation og i det hele taget det her med at få ideer. DR.dk beskrev i går en ung ph.d.-studerende, Simon Vilms Pedersen og hans fine ideer (se beskrivelse herunder). Simon får angiveligt sine ideer hjemme i lænestolen under dæmpet belysning og med en kop kaffe i hånden. Således fik han en idé om at minimere udledning af ammoniak ved hjælp af satellitovervågning. Ideen opstod i lænestolen, med en kop kaffe i hånden og mens han hørte høj musik. Så ud fra det er opskriften klar:
- Find dig en god stol
- Sæt en kop kaffe over
- Skru ned for lyset
Prøv det! Virker det? Har du fået en god idé? Hvad med nu? Eller nu?
Et par spadestik dybere
Jeg tror som sagt, at vi skal et par spadestik dybere, hvis vi ønsker at forstå, hvor de gode ideer kommer fra. Jeg tror, at vi i højere grad skal forsøge forstå, hvad der MOTIVERER os hver især til at få de gode ideer. Det er sjældent éntydigt og hver vores motivation vil typisk være en sammensat størrelse. Derudover er det min erfaring, at motivation kan ændre karakter over tid og fra sted til sted. Det er mit indtryk, at vi har en oprindelig, dybereliggende motivation og siden udvikler vores motivation i takt med, at vores indsigt og udsyn ændrer karakter.
For Simons vedkommende var det oprindeligt et ønske om at leve af at få ideer og skabe nye ting. Og måske et ønske om at blive som sin far…
Da Simon var barn, vidste han nemlig, at han ville have sit eget firma, og at han ligesom faren – som er entreprenør – ville leve af at få idéer og skabe nye ting.
I dag er Simons motivation, at ideerne får mulighed for at sprede sig og at han får mulighed for at skabe sig et forskernetværk inden for feltet.
Men inden ideen indfandt sig for fuld musik i lænestolen, skulle han først ud på en mark på Fyn med to professorer og måle udledningen i små vindtunneller. Her har vi fat i noget væsentligt, for ikke at sige afgørende. Simon havde en relevant viden og havde allerede beskæftiget sig med ammoniak, men især havde han en evne til at få øje på et relevant behov/problem. Så der er flere forhold, der kan hjælpe den gode idé på vej: Viden, erfaring og evnen til at få øje på et behov/problem. Alt det – og måske en god lænestol – og vi er godt i gang.
—
SATELLITOVERVÅGNING AF AMMONIAKUDLEDNING
27-årige ph.d.-studerende Simon Vilms Pedersen (SDU) har lige modtaget Det Europæiske Rumfartsagenturs bæredygtighedspris, Space for Sustainability Award. Space for Sustainability Award. Prisen uddeles en gang om året til en ung forsker under 30 år med en idé, der kan kombinere rumforskning med bæredygtighed.
Problemet, som Simon forsøger at løse, er at landbruget udleder store mængder ammoniak. Ammoniak er et vigtigt næringsstof for planterne på marken, men der udledes for meget af den til skade for både naturområder og menneskers sundhed. For den enkelte landmand er det vanskeligt at vurdere, hvor – og hvornår – han udleder for meget ammoniak. Simons løsning er at bruge data fra data til satellitter til at finjustere modellerne for ammoniakudledning.
ARTIKEL: 27 år, opfinder og dobbelt prisvinder: Simon vil stoppe landbrugets forurening fra rummet (dr.dk, 10. september 2019)