Lidt mere vildskab tak

Den her by er fuld af af pricey/overpriced feinsmeckery. Savner lidt mere vildskab til en pris, hvor de fleste kan være med.

7 Julegaver Powered By Startups

Hvordan hjælper vi bedst iværksættere?”, spørger journalister og politikere fra tid til anden. Og i virkeligheden ville det være bedre, om de spurgte: “Hvordan hjælper iværksættere bedst os?”

Men anyway og indtil det spørgsmål kommer, er mit bedste bud: Køb deres tidlige varer, produkter, services etc. Køb deres prototyper og giv dem din ærlige mening om produktet. Virker det, kan du bruge det, hvordan kan det forbedres?

I denne juletid køber jeg gerne julegaver hos startups. Det kunne være:

THE FRA NEPAL (TEALURE) www.tealure.com
URE AF TRÆ (VEJRHØJ) SUPERFOOD FRA FILIPPINERNE (ROOTSFOOD) www.rootsfood.dk
STREETWEAR FOR PARCOUR (LACHETTE) www.lachette.com/da
SUND PÅ HÆLE (ROCCAMORE) www.roccamore.com
STOL I LOMMEN (SITPACK) www.sitpack.dk
GIV EN BLOG (BRANDTIFY) www.brandtify.dk

Happy Shopping!

Det enkle og Det enfoldige

Jeg tror egentlig, at mange af os stræber efter at leve et enkelt, ukompliceret liv. Problemet er måske bare, at det enkle er noget af det sværeste at skabe og kræver en masse træning. Derfor stopper vi nogle gange, inden vi når i mål og tager til takke med det enfoldige og hylder det måske endda som det enkle

Måske er universitet og iværksætteri som olie og vand?

Noget kan læres ved at læse, resten må læres ved at gøre (Martin B. Justesen)

Gennem årene har jeg i mit stille sind håbet på, at al den envejs-undervisning i Entrepreneurship og Innovation i det mindste ikke skader nogle. Efterhånden får jeg dog det indtryk, at det rent faktisk kan være skadeligt at give folk det indtryk, at iværksætteri og innovation handler om at tale, snarere end om at gøre. Nogle griber bolden og begynder selv at gøre noget. Andre bliver også klogere og klogere, men får ikke omsat deres viden til handling og fjerner sig dermed gradvist fra at handle – og lærer derved blot ved at læse og ikke komplementært ved at gøre.

Måske skal vi bare tænke universitet og entrepreneurship som olie og vand? Og hvis det forholder sig således, hvad er så emulgatoren?

Jeg har med tiden udviklet et motto: “Noget kan læres ved at læse, resten må læres ved at gøre”. Det er min erfaring, at viden og teori har en berettigelse ift. at lære at arbejde målrettet med egne og andres ideer – men jeg mener afgjort, at det må læres i vekselvirkning mellem boglig viden og praksislæring. At bog og praksis må gå hånd i hånd.

Det bedste ville, efter min opfattelse,  være at tage alle fagene og kurserne Entrepreneurship, Innovation etc. helt ud af de videregående uddannelser og i stedet udvikle og siden indføre Entrepreneuriel Learning som gennemgående pædagogik, herunder didaktik. Hvor man i alle fag tester ting af, ser hvad der virker og implementerer det bedste i virkeligheden – og derved tilfører værdi til såvel virkelighed som studerende.

 

Tag toget og tag dig en lur

I årene omkring 2000 begyndte vi alle at gå med mobile telefoner. Siden har det til stadighed undret mig, når telefonforbindelsen bliver væk i toget mellem Næstved og København. Eksempelvis er strækningen Næstved-Glumsø ren u-land for online. I dag kan jeg så læse i avisen, at der er fundet en løsning på problemet. Nu er der således kun tre år til, at man – knap to årtier senere – kan ringe og gå på nettet undervejs i toget. Flere master og repeatere langs banelegemet er løsningen.

Det spøjse er så, at togturen i mellemtiden er blevet et unikt, eksklusivt frirum. Som det var førhen, nemlig et godt tidspunkt for en lur og tid til at kigge ud af vinduet – en oase for langstrakt microboredom. Tilstede og uden for dækning på samme tid. En form for reembedded genforening af tid og sted i forlængelse af den disembedding, som Anthony Giddens fint indfangede i årene inden mobilens indtog.

Måske skulle man overveje at spare det 3-cifrede millionbeløb og i stedet bare lancere toget som “Tid til en lur. Et frisk pust i hverdagen”. Et frirum, hvor man lader op og giver sig tid til at kede sig. Og togturen egner sig i øvrigt også storartet til at svare på mails. Man kommer for en gangs skyld i bund i indbakken og folk skriver ikke tilbage, skønt! Tager man skridtet videre, kan vi i stedet bruge pengene på at installere wifi jammers, der spærrer for al online kontakt mellem kupé og omverden. Der bliver trængsel ved udstigning i mellemgangen til den tid. Som rygere med utændte cigaretter i mundvigen står vi klar med åbne telefoner på spring til at hoppe af og fange signal.

 

 

Forsker søges: Danmarks startup miljø og udlandet

Hvem forsker i, hvordan Danmark og det danske iværksættermiljø klarer sig internationalt, spørger DR’s 21Søndag-journalist. I første omgang har jeg henvist journalisten til Anders Hoffmann – tænker de må have noget statistik. Men statistikker peger jo typisk i øst og vest – og gerne i samme retning som man spørger. Så det ville givet også være storartet med en dygtig forsker, der er gået lidt bag om tallene…

Fodgængeren er din nye kunde

Så dukker historien om busslusen søreme op igen. Københavns kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen udtaler:

– Da vi spærrede Nørrebrogade af, resulterede det i, at de små specialbutikker stille og roligt er væk, og nu er der kun shawarmabarer og pizzasteder tilbage (“DF-borgmester kritiserer nyt multikulturelt marked på Nørrebro“, Politiken, 12. juni 2014)

Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Jeg håber, at Carl Christian Ebbesen en dag vil komme ind fra Vanløse, hvor han bor, til Nørrebro. At han vil gå en tur fra Kapelvej og ned til Søerne og så undervejs notere på en lille blok, hvilke butikker han møder på sin vej. Derefter kan han gå ud i sidegaderne og foretage samme øvelse. Der er rigtig mange andre butikker end shawarmabarer og pizzasteder. Indtil da har hans ord ikke megen vægt.

Anyway… Tidligere var det vigtigste argument mod busslusen, at butikkerne ville lukke, fordi man ikke kunne parkere sin bil derinde. Hvis vi antager, at det er korrekt – altså at bilerne ikke kan finde parkeringsplads på Indre Nørrebro – kan man indvende: “OK, men hvad så med de mange cyklister og fodgængere, der dagligt passerer butikkerne, køber de ikke noget?” Der er kommet flere af begge slags og der  passerer eksempelvis typisk 15-25.000 cyklister over Dronning Louises Bro hver dag (og det er så blot i den ene retning).

I en analyse konkluderer Københavns Kommune, at cyklister og fodgængere er vigtige for omsætningen:
– Looking at shops and supermarkets (but not malls) in Copenhagen, cycling customers spend less than customers in cars. However, cycling customers shop more often and therefore spend more in total than motorists. In sum, customers on bicycle and on foot account for half of the total revenue and two-thirds of all shopping trips in Copenhagen. (Copenhagen City of Cyclists, Bicycle Account 2012)

Omsætningen i byens butikker og supermarkeder fordeler sig således:

  • Cyklister: 15,4 mia DKK
  • Bilister: 15,3 mia DKK
  • Fodgængere: 11,0 mia DKK
  • Offentlig transport: 6.0 mia DKK

Vil man konvertere yderligere cyklister og fodgængere til kunder i sin butik, må butiksejerne i højere grad tilpasse deres service til disse trafikanter. Blot et lille eksempel: Butikken IMPORTØREN på Nørrebrogade fungerer i dag som posthus. Jeg var fornyligt inde og hente en pakke med min fine nye Volt-oplader. Jeg var på vej ud og spadsere, så jeg tænkte: “Den kan lige være i lommen, så den tager jeg med på vejen”. Dog fylder pakker jo altid mere end, hvad der kan være i lommen. Så jeg tænkte videre: “Jeg pakker opladeren ud og lægger den i min lomme. Så vil de rare ekspedienter sikkert tage emballagen retur – og måske endda sørge for, at det megen pap og papir bliver forsvarligt afleveret til genbrug”. Det var dog ikke tilfældet. De var bestemt venlige, men bestemt også afklarede omkring, at de ikke tager emballage retur. Se, det ville jo have være været en fin service for en fodgænger, nemlig at butikken gør hans indkøb nemmere at transportere.

På lignende vis ville det være en fin service at tilbyde cyklisten og fodgængeren levering til døren – mod betaling naturligvis. Men det kræver, at butikkerne med de utilfredse ejere og udenbys politikere lige får tørt deres øjne og spist deres kiks i forhold til at møde nye trafikformer i København.

PS! Retfærdigvis skal det nævnes, at butikken Importøren i øvrigt leverer en venlig og professionel kundeservice.

LÆS OGSÅ: MYTEN OM BUSSLUSEN

Shuttle bus til tech startup

Jeg foreslår, at vi sætter et nyt stoppested på denne køreplan, nemlig CSE/Porcelænshaven, så der går direkte shuttle bus mellem CBS og DTU hver 7-8. minut om morgenen og om eftermiddagen. Så skal vi nok få gang i nogle flere tech virksomheder.

Socialt iværksætteri: Hvor finder vi den nye Grundtvig?

DANSIC har inviteret mig og en række andre til at drøfte socialt iværksætteri ved den årlige konference. Vi skal bl.a. drøfte disse tre spørgsmål, som jeg har reflekteret lidt over:

1. Hvorfor er der stadigvæk relativt få iværksætterorganisationer der aktivt fokuserer på socialt iværksætteri, og hvilken forestilling om socialt iværksætteri ligger til grund for dette manglende fokus?
Alle studerende med en idé er velkomne hos CSE. Det gælder CBS-studerende og det gælder studerende fra andre videregående uddannelser. Jeg synes det er lidt noget pjat – og muligvis en tautologi – at tale om socialt iværksætteri, for al iværksætteri tager udgangspunkt i en social virkelighed. Der findes måske asociale, men ikke ikke-sociale iværksættere. Vi kan måske i stedet tale om, at iværksætteriet er blevet mere socialt de senere år. Jeg oplever, at moderne iværksættere – startups – tager udgangspunkt i noget i virkeligheden, der ikke virker. Finder en løsning, prøver den af til den virker og finder frem til den rette forretningsmodel. Jeg tror, det er i startup-miljøet, vi skal finde den nye Dalgas, Grundtvig og Grevinde Danner.

2. Hvordan kan private virksomheder inkorporere det sociale formål i deres virke?
Som nystartet iværksætter behøver man ikke nødvendigvis lave de samme ti fejl, som andre har lavet før én. I stedet kan man spørge folk med brancheerfaring, om de vil mødes og drøfte et par spørgsmål over en kop kaffe. Man kan i det hele taget søge mod folk, der har gået noget af vejen før. Dermed springer man de første, banale fejl over og man lærer omkostningsfrit fra andres fejl. Derfra kan man så lave egne fejl, når man går glad ud af nye veje. Men hvordan kommer man så lige i kontakt med de her folk, når man ikke kender dem? Det er ærligt talt vanskeligt. I særdeleshed når man ikke ved, hvad vejen bringer og  hvad man ikke ved. Her kan en mellemmand – en matchmaker – yde en uvurderlig hjælp. En person, der lytter til vedkommendes udfordringer og derfra sætter ham i kontakt med folk, der kan hjælpe på rette vej. Jeg tænker, at repræsentanter for det etablerede erhvervsliv med fordel kan organisere et matchmaker-program – gerne landsdækkende – hvor erfarne erhvervsfolk stiller op til at give et råd med på vejen. De etablerede virksomheder og deres ansatte kan helt sikkert gøre en stor forskel her. De kan på fineste vis række ud til alle, der foreslår nye veje at gå, men som ikke har gået vejen før. Til fordel for begge parter.

3. Hvordan kan man støtte sociale iværksættere, og hvilken rolle kan iværksætterorganisationer spille i denne henseende?
Såkaldt sociale iværksættere drømmer om at skabe en bedre verden at bo i. Der er ofte tale om store, vidtløftige visioner, som med fordel kan tages lidt på jorden. På CSE giver vi alle studerende med en idé mulighed for at teste ideen af og tage den fra drøm til virkelighed.

Vi ses hos Dansic kl. 13.00 – 15.45 under teamet “Fra iværksætteri til socialt iværksætteri”
www.dansic.org / #Dansic14