PROOF OF PROBLEM: HVAD ER DIT PROBLEM?

I alle de år jeg har arbejdet med iværksættere, har jeg set dem få flere ideer end de fleste. Hver dag. Hele tiden. Men det er ikke nødvendigvis svært få ideer. ”Ideas are cheap”, siger man. Det svære er, at få ideerne til at lykkes.

Når du har fået en idé og den virker god, kan du gøre som de fleste. Gå og hygge dig med den, vende den i dit stille sind og glemme den igen stille og roligt. Eller du kan gøre som andre, der skynder sig ud og fortæller om ideen til den nærmeste familie, venner og folk de møder på vejen. Folk smiler, nikker måske endda og siger: ”Det er en god idé”. Man har fået sin applaus og kan atter lade ideen synke tilbage i glemslens dynd. Eller du kan gøre som andre igen, der kommer for hurtigt i gang og ikke får undersøgt tingene til bunds. Det har jeg desværre set kedelige eksempler på, hvor de knækker halsen til trods for, at der investeres mange timer i den.

Min erfaring siger mig, at fælles for de iværksættere, der lykkes med at realisere deres ideer succesfuldt, er, at de til en start undersøger problemet grundigt. Jeg har udviklet et enkelt program, som jeg kalder PROOF OF PROBLEM, der hjælper med netop det. Kort fortalt handler det om at spørge sig selv: ”Hvad er problemet?”.

  1. Hvad er problemet og hvordan vil du vinkle det?
  2. Hvordan vil du beskrive problemet som et tweet(dvs. som før beskrive problemet men nu med max. 140 karakterer)
  3. Hvem er det et problem for? Kan 3 udvalgte personer –  f.eks. en fagperson, en ekspert og/eller en forventet bruger – bekræfte, at der reelt er et problem? Og hvor stort et problem er det reelt for dem?

Vi beder eksempelvis studerende, som ønsker at blive optaget i SUND Hub, om at undersøge de tre spørgsmål. Cirka halvdelen hører jeg derefter ikke mere til. Det er der givet forskellige årsager til og man kan sige, at de derved frasorterer sig selv. Men den anden halvdel vender tilbage og nogle endda med det resultat, at en, to eller tre af de adspurgte kan bekræfte, at problemet eksisterer i virkeligheden.

Man har fået brudt isen og baserer det videre arbejde på baggrund af noget fra virkeligheden og ikke blot en idé fra eget hoved. Andre gange kommer man tilbage og har ikke fået bekræftet problemet. Det er heller ikke så tosset, for så kan man jo gå videre med andre problemer og tage sin nye erfaring med sig ind i løsningen heraf. Det er dog sjældent, at problemer helt afvises, snarere vil der være tale om, at det gentænkes og redefineres.

Akademisk motiverede personer kan ydermere overveje, hvorfor man vælger at beskæftige sig med netop dette problem. Man kan, eksempelvis med Bordieus metodologi og terminologi, forsøge at objektivere sin subjektive erkendelsesinteresse.

Siden rejser en masse andre spørgsmål sig så, såsom hvad er løsningen på problemet, er den bæredygtig, er der et marked, hvad er forretningsmodellen etc. Men det er et andet og næste kapitel i historien. Man er kommet godt i gang og har taget et vigtigt, solidt skridt på vej mod at lykkes med sin idé.

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *